Sponsorstævne på DAR

Løbende afholder DAR sponsorstævne for at samle penge ind til klubben. 

Stævnet foregår ligesom vores almindelige stævner henover en weekend, hvor vi om lørdagen har holdridning for vores mindre øvede ryttere og om søndagen rides der efter program. Alle ryttere skal have fundet mindst en sponsor for at få lov til at starte. Dette kan dog både være en selv, ens forældrer, ens bedsteforældre, en virksomhed osv.

Pengene vi får ind giver os mulighed for f.eks. at købe en ny elevpony eller hest, at renovere vores ridebaner, bygge om eller andre nødvendige tiltag, som den daglige økonomi desværre ikke levner meget overskud til. Alle er velkomne til at deltage - elev- og privatryttere - store som små - de indsamlede penge kommer nemlig alle i DAR til gode.

Lørdag aften efter præmieoverrækkelsen er der spisning for dem der har lyst. Igen er både forældre og søskende velkommende. Der kan bestilles mad her på vores hjemmeside (link kommer senere). Man er også velkommen til at medbringe noget mad selv - alle er mere end velkomne til at deltage. Sidst det blev holdt var det en stor succes og vi havde en super hyggelig aften. Der vil være underholdning med ekstra konkurrencer og hvis vi er heldige opvisning fra vores dygtige beriderelever i løbet af aftenen.

Derudover vil der i hele weekenden være en tombolabod med lækre præmier sponsoreret af vores lokale butikker.  

Sponsorstævnet 2020

Sponsorstævnet 2020 skulle i første omgang have været afholdt i maj måned. På grund af Covid-19 kunne stævnet desværre ikke afholdet og vi valgte at rykke det til vores efterårsstævne den 3.-4. oktober. Desværre blussede corona op igen og vi blev endnu en gang nød til at aflyse stævnet i sin oprindelige form. 

Vores dygtige og arbejdsomme aktivitetsudvalg har prøvet på bedste vis at finde på løsninger så dele af stævnet stadig har kunne holdes. 

Til den almindelige undervisning for vores fredags- og lørdagshold blev der derfor afholdt et alternativt holdstævne den 2. og 3. oktober, hvor rytterne som en del af deres undervisning kunne komme ind og ride foran en dommer og få en kritik og rosette. Næsten lige som ved et almindeligt stævne - dog med langt færre tilskuere. Der var rigtig stor opbakning fra vores ryttere og forældre.  41 rigtig glade ryttere deltog i det alternative holdridningsstævne. Der var store smil og det var stolte ryttere der modtog deres rosetter, kritik og flotte præmier fra Rema 1000 på Dalumvej som havde været så søde og støtte klubben med fine sponsorgaver til alle rytterne. I kan se de stolte ryttere i vores galleri.

        

Udover holdridningsstævnet har aktivitetsudvalget arrangeret en omgang online Sponsor-Banko søndag den 25. oktober kl. 15.00-16.00:  

Sponsor-banko foregår hjemme hos jer selv på computer via Zoom – inviter gerne jeres bedsteforældre eller venner med til en hyggelig eftermiddag i hestens tegn. 
Vi sørger for nummeropråb, god stemning og flotte gevinster. Du og din familie sørger selv for kaffe, kage og måske en lille en – I skal ikke køre nogen steder. Husk festlig påklædning, da der er kamera på :-) 

I tilmelder jer på klubbens hjemmeside under Tilmelding->Events. Her kan I vælge hvor mange plader I ønsker at få tilsendt – flere plader større chance for gevinst. Pris pr. plade kr. 25,-.
Inden eventet vil I få tilsendt en instruktionsmail inkl. plader.

Tilmelding senest søndag den 18. oktober. 

Igen i år vil vi gerne sige en kæmpe tak til alle vores skønne sponsorer i forbindelse med stævnet. De flotte præmier vi har fået sponsoreret vil blive brugt i forbindelse med vores sponsor-banko og så håber vi på at kunne få lov at holde et julestævne til december, hvor der kan vindes præmier i vores amerikanske lotteri :-)

 

Sponsorstævnet 2021 - dato kommer senere:

Vi glæder os allerede super meget til næste års sponsorstævne. Vores håb er at vi kan få tjent en masse penge ind så der kan blive råd til en ny harve som vi kan benytte til at holde vores ridebaner ved lige. En rigtig god harve koster mange penge, så vi håber at I alle er klar på at finde nogle gode sponsorer som kan støtte jer og dermed klubben :-) Man kan deltage i én eller flere af følgende klasser:

Holdridning med/uden galop for vores elever:
Foregår lørdag med start omkring kl. 15.00 og er for vores elevryttere. Der er mulighed for trækker så alle kan deltage uanset niveau. Programmet bliver råbt op mens man rider, så man skal ikke lære et program for at kunne starte. Der er præmier til alle og alle ryttere vil få en seddel med kritik. Du skal finde mindst en sponsor (det kan være din mor og far), som vil sponsorere dig med et engangsbeløb, dog minimum kr. 100,- pr sponsor.

Programridning for vore elev- og privatryttere:
Foregår søndag og vi starter op ca. kl. 9.30 med vores ponyryttere. Programridning er for de mere øvede ryttere og her skal du kunne programmet udenad. Der er ikke mulighed for at få trækker på og du helt alene på banen. Der er kun præmier til de bedst placerede i klasserne. Du skal finde mindst én sponsor (evt. dig selv eller et familiemedlem) Dine sponsorer betaler et beløb pr. procent, der opnås i dressur. Eksempel: Hvis du rider til 70% i dressur og din sponsor giver dig 3 kr. pr. % så bliver det 70 x 3 = 210 kr. til klubben. Det kan også være et engangsbeløb, dog minimum 100,- pr. sponsor, f.eks. dine bedsteforældre sponsorer dig med kr. 300,-.

Kæphestespringning:
Foregår lørdag aften efter præmieoverrækkelsen samtidigt med at der tændes op i grillen. Man springer en bane med ca. 40 cm høje spring på sin kæphest. Både købte og hjemmelavede kæpheste er mere end velkomne – man kan også låne. Dén der kommer hurtigst fejlfrit igennem banen, er vinderen. Der er rosetter til de tre hurtigste. Her skal man også finde nogle sponsorer, som vil sponsorere rytteren med et engangsbeløb, dog minimum kr. 50,- pr. sponsor.

Tilmeldingsmappen kommer op i slutningen af august og vil som altid ligge over ved elevhallen. Sammen med mappen vil der ligge sponsorsedler, hvor man bare tager en. Man kan også downloade en HER. Sponsorsedlen afleveres i cafeteriet på selve stævnedagen inden ridning og man betaler efter endt ridt.

60/40 Sponsorat: Som noget nyt kan du også hjælpe dig selv, hvis du finder en sponsor, der vil give mere end DKK 1.000,- i sponsorat. Hvis du bag ved sponsorens navn skriver 60/40, så får du selv 40% af sponsoratet. Hvis du f.eks. får DKK 10.000,- i sponsorstøtte, får du de 4.000,- indsat på din point-konto og pointene vil fremadrette blive brugt til betaling af kontingent, undervisning, opstaldning og andre events arrangeret af klubben. Pointene kan ikke udbetales og skal bruges inden et år. I tilfælde af, at pointene ikke er brugt inden et år eller du melder dig ud af klubben vil pointene tilfalde klubben.

Ved størrer sponsorater kan klubben sende en faktura efter stævnet - du får naturligvis først tilskrevet dine point på din konto, når sponsoren har betalt. Sørg for at give os alle nødvendige kontaktinformationer på sponsorsedlen, dvs. udover dit eget navn og telefonnummer har vi brug for navn, adresse, mail og telefonnummer på din sponsor.

 

Sponsorstævnet i 2019:

Vi vil gerne sige en kæmpe tak til alle vores sponsorer i forbindelse med stævnet:

Man kan se flere billeder og fornemme den skønne stemning i cafeteriet i vores galleri.